Kontakt mig på telefon:

Send en e-mail til mig:

En kniv bliver til​ - 4. del

Kniven blev færdig i går. Det er der fine billeder af. Men rigtig færdig blev den jo ikke! Der mangler en del finish. Ligesom en skede naturligvis også hører til.

Så selv om jeg er ca. 2000 billeder henne, er 5,5 timer inde i processen. Effektive arbejdstimer med kniven. Kameraet har jo været slukket i de perioder, hvor der ikke er lavet kniv… Om den næste proces tager lige så mange minutter med værktøjet… tja det får vi at se.

Ikke mere snak.

Billede 5: Jeg har lagt min pegefinger på den detalje, der ikke helt var som den skulle være. Der er 3/10 mm materiale for meget på frontholken, hvor den møder klingen. Det skal væk. Dels sagde tegningen at det skal være ret fra klingen til skæftet, dels vil sådan en overgang for altid være der, med mindre den fjernes. Og det skal den!

Billede 31: En lille flad fil kan gøre arbejdet. Selv om jeg forsøgte med en hjemmehærdning, er den ikke så hård, som den lille fils. Den kan derfor slibe af stålet. Lidt ad gangen…

Billede 35: Det vil være dumt og træls hvis der kommer ridser på klingen. Et blåt stykke malertape beskytter klingen.

Billede 43: Kontrol og fingerspitzgefühl… det nærmer sig.

Billede 51: Min smarte “Flad og rund-sliber” er en lille stok med en slids i spidsen. I den kan sandpapir stikkes i og klemmes fast. Den flade side er god til slibning og pudsning, men kan ikke nå ned i huller. Det er den runde bedre til. Sliberen kan monteres med præcis den finhed, som der ellers arbejdes med på kniven. Om lidt kommer der sandpapir korn 400 på.

Billede 57: Sandpapiret strammes som var det en fil man arbejdede med.

Billede 70: Så er jeg da vist færdig.

Billede 84: Slut for nu. Nyd det fine billede!

I går blev frontholken slebet ned til kontakt mellem klinge og front, så der ikke føltes nogen overgang.

Imidlertid sad der stadig ridser på frontholkene, der naturligvis også skal væk. De kommer væk i de kommende billeder…

Billede 89: Der sidder ridser fra tidligere processer i frontholkens sider. De skal naturligvis væk. Så kniven er kommet ud fra skruestikken. Og en fil arbejder sig ned i materialet.

Billede 95: Og når filen bliver for grov, er det om at komme i gang med noget finere. Derfor er det frem med båndfilen. Båndfilen er i sin enkelthed en ring smergellærred, der er monteret på en plastikpind med en indbygget fjeder, der holder båndet stramt. Så sliber man med kontaktfladerne, der slides - og så ruller man båndet, så nyt slibebånd kommer frem…

Billede 120: Og så kommer “flad og rundsliberen” frem igen. Denne gang forstærket med en elektriker stip. Korn 400 monteret. Nu skal den lille forhøjning som stålsplitten naturligt laver files væk. Korn 400 er valgt.

Billede 128: Så er den ene side lavet.

Billede 130: Så skal den anden side laves.

Billede 157: Der sad en lille ridse i bunden af kniven. Den går ikke væk af sig selv. Den skal også lige fjernes. Derefter gennemgås kniven igen til korn 1500.

Billede 174: Polervoks på polererskiven.

Billede 176: Og polering ved høj hastighed, for den grove polering, der sørger for at de fine ridser kommer helt væk.

Billede 186: Derefter kanaubavoks, der lægger sig som en overflade. Voksen skal over på kniven i høj hastighed, og poleres op med laveste…

Billede 194: Den lave hastighed kan ses her med den bløde skive. Voksen bliver så at sige masseret ind i skæftet. Det hærder og sidder fast. Voksne slibes med tiden af, men det blanke look holder sig. Om det er håndfedt, snavs og det, der er patina, der holder kniven smuk, er uvist!

Billede 203: Finito!

Billede 212: Færdig kniv i solskinnet.

Billede 213: Og den anden side.

Billede 219: Detaljebillede.

DELER Forberedende læderarbejde

Læderarbejde! En kniv er kun en halv kniv uden en personlig tilpasset skede, som kniven sikkert kan opbevares i.

De næste billeder være fra den proces.

Billede 233: Mit læderværksted er i stuen.

Billede 234: Jeg har mit værktøj i nogle værktøjskasser. Så har jeg samling på de væsentligste ting eet sted. Og det er hurtigt at finde frem - og pakke ned.

Kassen ser lidt overfyldt ud, og en gang imellem ryddes der op. Noget kommer i den store læderværktøjskasse, der er opmagasinering og der hvor dubletterne findes. Dubletterne er til kursusbrug…

Billede 235: Viser den hurtige skitse for denne skede, der jo blot er en sidesyet skede. Jeg har ikke lavet så mange sidesyede skeder, og jeg synes faktisk at det er rimeligt svært at lave pænt.

Billede 236: Men modellen skal skæres ud. Det vigtigste til det er en skarp kniv.

Billede 240: Modellen er skåret ud.

Billede 242: Og så skal der tegnes ind, hvor der skal punsles. Punslingen skal ligge på forsiden, lidt rundt om på bagsiden og et stykke op af skeden.

Billede 247: Ved æggen skal skeden forstærkes med et ekstra stykke læder. så klingen ikke skærer direkte i syningen. Det vil den ikke kunne holde til.

Så af en rest findes et passende stykke læder, der optegnes i klingens facon, og med lidt ekstra plads.

Billede 250: Her er det til at se, hvad der menes i sidste tekst.

BIllede 252: Man kan skære læder ud, eller man kan klippe det med denne Osbornesaks, der er skrækkelig god til læder. Ligesom skræddersakse kun kommer i stof, så er denne forbeholdt læder, som den klipper igennem, som var det smør. Med lidt øvelse kan saksen vinkles så læderet også et tilpasset til en bagsidesyet skede… Men det er en anden historie - og en anden dag…

Billede 262: Der skal være et ekstra lag læder ved klingens æg, men oppe ved fronten, hvor klinge og ricasso går tæt på fronten, skal læderet være endnu tykkere. Derfor limes der på begge sider af midterstykket nogle ekstra stykker på. De tyndes ud, så overgangen fra 3 lag til 5 lag bliver umærkelig.

Billede 267: Der skal limes med kontaktlim, der dels skal dække hele det område der skal limes, dels skal nå at tørre op på overfladerne inde de sættes sammen.

Billede 272: Imens har et stort stykke læder ligget i vand. Det skal i vand for at blive blødt og føjeligt.

Billede 274: Der sad nogle underlige “vorter” i læderet ved den finere gennemgang af stykket. De sad så yderligt at skeden kunne placeres, uden at de ville komme på skeden.

Billede 277: Nogle gange skal man jo bare vente. Det er det, der sker lige her…

Billede 282: Smil til fotografen! Det er jo sjovt at lave knive!

Billede 322: Nu er læderstrimlerne tilpas tørre og der skal skabes kontakt. Jeg slår det sammen med den gule bolchehammer….

Billede 331: Og så er det nu, at der tyndes ud, ens, på begge sider.

BIllede 334: Udtyndingen sker med en ny skarp skalpel.

Billede 343: Og så er endnu en tilpasning. Det ser rigtigt ud…

Billede 352: Læderet skæres ud. Et lodret præcist snit, der følger den udarbejdede skitse er passende.

Billede 358: Og så er det den anden side der skal snittes ud.

Billede 368: Første kontrol på om det passer.

Billede 378: Lidt finjustering af spidsen er nødvendigt.

Billede 381: Så tegnes ind, hvor der skal punsles.

Billede 385: Og punselslagende skal ligge i denne retning, bestemmer jeg mig til. Min erfaring på dette felt er ringe, men fra sidst syntes jeg vist at dette var den rigtige retning.

Billede 388: Der streges forholdsvist tæt op. Bredden på min lille stållineal er sikkert ikke ideel. men den virker - særligt i mangel af bedre.

Billede 395: så er jeg vist færdig. Det er ikke for mine medkikkere, så fantastisk let at se, hvor stregerne ligger. Men hvis jeg gør dem mere synlige, er det muligt at det kan ses på det færdige resultat. Og det er jo ikke meningen.

Billede 400 Min jernklods… 13 kg rent jern, er en lækker dødvægt. Denne er en arvesag. Min morfar må have taget den med hjem fra Scandia, togfabrikken i Randers. Jeg løftede første gang på den da jeg var en purk. Den vejede mere end lige kunne håndtere, og morfar var hurtig til at tage den ud af favnen på mig, da jeg løftede den ned fra hans arbejdsbord. Siden arvede min far den, og nu er det min. Den har været i familiens eje i mindst 50 år…

Billede 402: her kan stregerne som der skal punsles efter ses.

Billede 405: Der skal en tung død hammer til at slå punslerne i læderet. En råhudshammer, med en tung kerne er det rigtige værktøj. Så kan man slå med ens tunge slag.

Billede 419: Der skal mod til at slå det første mærke i, da det førte mærke bestemmer resten. Her tages tilløb. Fra første slag skal tyngden af slagene også gøres ens. Den samme højde og det samme slip, og ikke noget med at lægge nye kræfter i slaget.

Billede 420: Og så videre til næste slag. Samme retning, samme afstand. Punseltryk skal nå punseltryk - og ikke mere, da punslingen skal være samme afstand for at mønstret bliver perfekt.

Billede 425: Og så er jeg igang med næste række, hvor punslet skal være flyttet et halvt slag i forhold til foregående række. Der er 7 - 8 slag på en række.

BIllede 430: Så kan man begynde at ane mønstret her i 3. række. Der er en del slag endnu.

Billede 434. 4 rækker henne. Allerede nu er begyndelsesslag og slutslag forskubbede nok til at det ser mærkeligt ud, men der er jo kun at fortsætte…

Billede 442 Så er der ved at være helhed over det. 10 rækker er lavet.

Billede 477 Så er toppen ved at være nået.

Billede 481 Så er toppen færdig. Der ses nogle fadæser, men jeg håber de bliver gemt i bukket…

Billede 487 og så vendes og fortsættes mod bunden.

Billede 496 Jeg kan se at jeg efter at have taget toppen slår en anelse hårdere end i begyndelsen. Tja, det er ikke mange gram ekstra der skal til for at lave forandringer…

Billede 518 Spidsen er ved at være fyldt ud.

Billede 526 Og sidste slag.

Billede 528 Og så lidt finjustering.

Billede 537 Med en bue afsluttes langs kanten af punslingen.

Billede 549 Så er afslutningen slået på plads. Punslingen afsluttet.

Billede 559 Punslingen blev færdig for lidt siden, men nu skal der ske noget nyt: Skeden skal farves. Jeg har valgt at benytte farven TAN, der er en lys orangerød brun farve. Den er er god grundfarve, da ser altid kan lægges mørkere farver ovenpå.

Billede 560 Farven lægges i første omgang kun i det punslede område.

Billede 561 Men jeg beslutter mig hurtigt for at give hele skeden grundfarven.

Billede 567 Farven påføres flere gange med en engangsuldpensel. Den kan tage og give ganske meget farve, men koster ikke meget. Den bliver kasseret efter brug, da farven ændrer sig i penslen, hvis den tørrer ud.

Billede 571 Og så er der lagt endnu et mørkere lag på. Jeg har ganske enkelt hældt jordbrun bejdse i den tan, der blev brugt fra starten.

Billede 589 Og så er jeg tilbage i læderværkstedet, midlertidigt åbnet i min stue, i den modsatte end af hvor vi spiser. Læderarbejde er ikke støvende og det sviner ikke meget. Vi har trægulve, der hurtigt bliver som nyt, når kosten glider hen over det.

Billede 617: Kanterne skæres igen rene, punslingen og den foreløbige udskæring fra da jeg brugte papirmodellen, var ikke helt præcis. Desuden retter denne skæring på de skævheder punslingen har lavet. Nu bliver afstanden fra punsling til kan ens. Skalpellen gør det godt.

Billede 629: Optjekning af om kniven kan være i læderstykket - og hvilken retning, der nu skal tages forbehold for.

Billede 632 Afstandsmarkøren har været i gang (billedet var ikke godt) og nu rulles med markeringshjulet. Der skal kun laves huller fra en side, og de skal sidde pænt ens. Når skeden er limet sammen og flere lag læder ligger over hinanden, er det svært at have et sikkert udgangspunkt. Derfor opmærkningen lige nu.

Billede 645 Så skal mellemlæderet limes ind. Jeg har vurderet hvor der skal være. Nu skal der kontaktlim på strimlen og på det sted, det skal monteres.

Billede 650 Sådan. Limen skal lige nå at tørre, og min skomagerven Jesper mener at det er natten over, men jeg kan ikke vente.

Billede 669 viser at jeg har limet den anden side også, og den nu også tørrer op.

Billede 672 Så kommer den ene del på.

Billede 674 Fordi limen ikke er helt hærdet, kan der flyttes og manipuleres lidt med, hvor strimlen skal sidde. Det er det, der sker på dette billede.

Billede 683 Så er forsiden lagt på strimlen og bliver klemt sammen. Også her manipuleres lidt, så overfladerne kommer til at sidde rigtigt langs kanten.

Billede 704 Kniven er kommet i som kontrol på, at alt er som det skal være.

Billede 715 Så begynder jeg at markere, hvor frontholken/parererstykket på kniven skal være. Der skal laves indhak i læderet så kniven bindes i skeden med det.

Billede 716 Hullet skæres med en skarp kniv. Vådt læder krymper i tørreprocessen, det er derfor med en vis usikkerhed at jeg skærer sådan en slidse her.

Billede 749 En masse nyttesløse billeder er spunget over, men nu ses at også slidsen på bagsiden er lavet og at jeg er ved at tynde i læderkanten, således at der ikke bliver overlap, ved skæftet.

Billede 783 Og så bliver skeden lagt til tørring natten over. Jeg har lagt køkkenrulle om skeden, der derefter er blevet omviklet med gaffatape, der trækker godt sammen. Køkkenrullen sikrer at der ikke kommer mærker på læderet.

Billede 788 Nu skal der prikkes huller til syningen. Det foregår med en syl. Hullerne skal sidde pænt ens også på bagsiden. Det svære er at få det sidste til at ske. Der skal prikkes i samme retning, og lige dybt. Et korkunderlag er helt nødvendigt.

Billede 830 Der skal kontrolleres for at sikre at stingene på bagsiden sidder rigtigt.

Billede 878 Og her ses at der prikkes igennem tre lag læder. Og at jeg er ved at være færdig med stikkeriet.

Billede 886 Jeg bruger sort vokset hørtråd. 5 - 6 gange syningens længde.

Billede 900 Nu kan jeg ikke vente længere med at tage kniven ud af indpakningen. Det ser rigtigt ud. Der er noget tilpasning endnu inden alt falder på plads - og læderet skal jo også tørre!

Billede 903 Simon har lavet en lækker klinge i rustfrit stål. Nu har den været pakket ind i et syrligt miljø et halvt døgn, og jeg kontrollerer for om der alligevel har sat sig noget på klingen. Og det har der faktisk. Nogle usle små pletter på fasen, viser at noget har taget ved. De bliver udenfor disse billeder tørret at med WD40 og en blød klud.

Billede 939 Så bliver skeden syet med skomagersøm: En hål i begge ender at tråden og en sting, hver gang ens.

Billede 941 Efter syningen kan der renses lidt mere ud ved læderet for at få en pæn tilpasning.

Billede 954 Halvvådt læder som dette slider godt på en skarp kniv, men må jo give efter. Her pudses det sidste af.

Billede 968 Så kommer falsebenet i gang igen. Kanterne jævnes. Den rå overflade poleres.

Billede 981 Og så laves der noget prægearbejde for at understøtte punslingens mønster.

Billede 985 Bagsiden skal også pyntes med en dekoration - som er meget simpel.

Billede 988 Sådan skal bagsiden se ud. Om lidt vil jeg farve mere og dermed også skjule den hæslige syning…

Billede 1001 Så skal slidsen tilpasses nok en gang. Den skal helst være pænt lige og symetrisk. Den skal holde kniven på plads og være let at få kniven igennem. Det er to lettere modstridende egenskaber.

Billede 1118 Sådan! Der er skåret lidt skråt ned så der ikke bliver grimme buler i tykt læder.

Billede 1120 Så er første ende ved at komme på plads. Det skal være stramt og paskram. Spidsen skal akkurat kunne trækkes ind, for at den er umulig at trække den anden vej senere. Læg i øvrigt mærke til at spidsen at ophænget er tyndet ud, så det heller ikke sætter for store mærker fra bagsiden.

Billede 1124 For yderlige at fæste får alt kontaktlim. Nu ses i øvrigt at den anden ende er kommet i.

Billede 1145 Så har limen tørret nok… arh måske ikke helt nok, men vi må videre. Der klemmes godt sammen og overskydende lim trækkes af.

Billede 1146 Yderst til venstre i dette billede ses nu ophænget of den første modellering af læderet, så overfladerne står pænt til hinanden.

Billede 1234 Imellem seneste billede og dette ligger en masse billeder der burde have vist at jeg med falsebenet har trykket og gnedet på læderet så det holder facon og glans. Det er en vedholdende og tidskrævende proces. Heldigvis sker det over mange timer og mange gange. Tørreprocessen får læderet til at ændre struktur, som jeg så forsøger at imødegå ved tæt og præcis bearbejdning. Det kan tage tre - fire dage at tørre og forme læderet i denne proces. og des mere tid man bruge på læderet, der smukkere bliver det.

Dette billede viser at nu skal der bruges sandpapir på skeden. Kanten skal slibes ned. Jeg starter med en Super Sander, men korn 60, for at få et flow uden buler ved kanten.​

Billede 1348 Beklager! Min fotograf (mig selv) Fik vinklet kameraet forkert, så alle de billeder der viser at jeg kører ekstra farve på skeden og lægger kantlak på syningen, viser ingenting. Her er et mellemresultat!

Billede 1349 og bagsiden. Der er stadig for store farvepletter, der skal jævnes.

Billede 1350 Udtoningen sker med en bred mårhårspensel, og med så lidt farve som muligt. Det er som om at penslen kan blive ved med at afgive farve, også selv om den næsten er tør.

Billede 1361 Jeg blander noget mere mørkt sværte i den lys og maler en udtoning mere langs kanten.

Billede 1394 Sidste billede af værkstedsprocessen. Kniven er færdig!

Kniven skulle nu foreviges. Tages billeder fra alle kanter. Der skal smøres læderfedt på overfladen og der skal ske meget mere. Det er der jo tid nok til i de kommende dage… Der går jo som regel langt tid med et salg… Særligt at en kniv, der er lavet i dyre stumper, og som derfor også vil blive dyr. Men sådan skulle det ikke gå!

Billede 195: Her er næste billede af kniven: Den ligger på mit udstillingsbord i Ludvika onsdag d. 12. juli. Det er tidlig morgen. Jeg var kommet i løbet af natten. Uro i kroppen af den lange solokøretur gav kræfter til at stille min stand op, adskillige timer før alle andre. Det gav lidt ro og var til stor moro. Mikael var der først!​

Billede 387 er så sidste billede af kniven. Den glade mand der holder kniven er Bert fra Holland, der netop har købt kniven.

Jeg har efterfølgende fået en venlig mail fra ham. Han er glad for kniven, der nu hænger i hans jagthytte i Värmland. Måske han læser med her. Den kniv kommer til at holde lange og til meget. God fornøjelse med den.

Den daglige indledningstekst står der at jeg kan lave en kniv på en time. Men andre gange tager det altså noget længere tid: Denne kniv blev startet den 2. juli og afsluttet med salg d. 14. juli. Processen er dokumenteret med hen ved 3600 billeder, der er taget med 10 sekunders mellemrum. Det er 36000 sekunder, svarende til 600 minutter, eller 10 timers kontinuerligt arbejde. 

Derforuden er der gået tid som billederne ikke viste. Foruden tid til udvælgelse, køb og salg. Desuden er der gået adskillige flere timer med at skrive denne historie. Dokumentet fylder 27 tætskrevne sider (Ariel #11). Lægge den på Facebook, og lægge den på min hjemmeside, hvor den ligger som en sammenhængende historien med over trehundrede billeder - og en lidt mere korrekturlæst tekst.

I mens historien her er lavet, har jeg nået at være i Ludvika i 4 - 5 døgn. En uges ferie med familien i Prag og Sydtyskland. Sat skub i salget af min fars hus i Randers. Lavet en helt usædvanlig handel om knive, som du også senere kommer til at høre meget mere om. Solgt nogle forsikringer (min levevej), passet lidt på haven og familien - i modsat prioriteret rækkefølge. Holdt en stille fødselsdag. Set Tour de France. Og nydt sommeren. Den ikke så travle tid.

Og til dig der har kikket med her på min sommerføljeton: I morgen bliver det hverdag… Der kommer nye historier. Knapt så lange og med så mange billeder. 

Tak for din interesse.