Kontakt mig på telefon:

Send en e-mail til mig:

En kniv bliver til​ - 2. del

Billede 416 så fortsættes på næste del af fronten: endnu et stykke stål perfekt tilpasset, så det ikke kan rokke sig…. Og det er jo bare at starte igen.

Billede 450 viser at nu er jeg igen klar til at bore. De mellemliggende billeder fra foregående viste hvordan jeg målte op på den grønne tusch.

Billeder 460 viser at jeg havde lært lidt af første frontstykke. Det blev til tre huller. Det midterste snød mig og blev en anelse skævt. Ha! Så vendte jeg blot stumpen og lave hul fra bagsiden…

Billede 471 viser at nu er der er tre huller blevet til et.

Billede 484 Så er den ene side planet.

Billede 488 viser at tangen kan komme igennem… et stykke ind.

Billede 508 og så er den ved at være der. Det har taget et kvarters tid. Til nu… men det er vist ikke færdigt arbejde…

Billede 556 … og der arbejdes stadig på sagen.

Billede 588 så er den der vel, Hansen?

Billede 604 Færdig. På ca. 100 minutter - eller som en typiske spillefilm - er to stykker stål tilpasset. Den havde næppe gået i Hollywood. Dette er jo ikke en spændingsfilm…

Men nu er de to stålklodser tilpasset.

Næste projekt bliver at lave et skæfte til.

Billede 612. Mahogni? På en kniv? Nej vel? Nej. Men dette er en forsøgsopstilling. Jeg planlægger at lave en dummy, der skiftes ud. Jeg er klar over at sammenklemingen skal være tæt. At der skal slibes på en del stål, og det kan udvikle så meget varme at træet brænder af. Hvis man laver en dummy kan den kasseres og erstattes af den planlagte klods i stabiliseret poppel, der skal anvendes som skæfte. Så der tages seriøst mål og tilpasning af et skæfte, der blot skal kasseres, når det har udført sin funktion. Jeg vælger mahogni da det er billigt, formstabilt og kedeligt, så selv om tilpasningen bliver perfekt, er det ikke i klasse med kniven…

Billede 617 viser, hvor der skal være hul til tangen.

Billede 625 viser at jeg har boret hul til stiften. Stiften bliver i første omgang en messingting. Der er boret i klodsen, der hvor den skal sidde. Så må resten komme til at passe efter det lille hul. Så enkelt!

Billede 633 Der bores med et langt 4 mm bor. Der er høj hastighed på søjleboremaskinen.

Billede 634 Tjuhej hvor det går!

Billede: 638 Mahogni er olieholdigt og det kan brænde af, hvis der gås til den. Det gør der her!

Billede 647 viser at det snart er på plads. Der skal røres lidt mere med det lange bor.

Billede 673 i mellemtiden er der boret lidt mere. Krat-ud’eren har været i gang. Det bliver paskram. Men jeg kan fornemme at klodsen skal slås det sidste stykke i.

Den tunge eller den lette? Bolchehammeren er god til at slå uden at lave rigtige mærker - fordi den er let og ineffektiv. Smart. Den i jern er tungere. Mere effektiv og knap så følsom. Smart.

Det er et valg…

Billede 681 jeg kan jo prøve med den lette. Går det i er det jo det fineste. Man kan altid ty til hårdere vold…

billede 684 viser at bolchehammeren var nok. Se lidt på kniven. Front stykkerne sidder skæve i forhold til hvordan klingen kom til at sidde i træstumpen. Det betyder ikke spor, da al slibningen vil rette på sådanne skævheder. Det vigtigste er at kniven kommer ret i klodsen, og at tangen ikke vil komme til at stikke ud - eller materialerne bliver for tynde. Resten er blot tilpasning.

Billede 686 Der var noget der gabte - fronten er slebet lidt skæv. Den skal rettes. Heldigvis kan alt lempeligt slås af. Igen startes med bolchehammeren. De lette slag…

Billede 689 viser at der er slebet lidt på fronten af klodsen og jeg kontrollerer om hullet til nitten kan sidde hvor den skal….

billede 693 Og så bankes klodsen igen på plads. Læg mærke til at jeg ikke har beskyttende tape på klingen. Det er ikke planen at der skal laves ridser eller mærker på klingen. Pakker man klingen ind i tape beskytter det stålet. Til gengæld kan jeg ikke se, hvor jeg sliber ned til. Og det er helt nødvendigt. Jeg bruger bløde beskyttelseskæber fra Biltema. De er lidt smart, da der er magneter, der holder dem fast til kæberne. De er bløde og fleksible og ikke ret dyre.

Billede 701 viser at jeg lidt optimistisk tror at jeg blot kan skubbe messingstangen ind i hullet der passer, så materialerne trækkes sammen. Jeg tror endda at bolchehammeren kan gøre jobbet, men…

Billede 715. Men det opgives at få mahognistykket på. Der er noget skævhed og bøvl. I stedet går jeg all in og tager det allerede planlagte og udsete træstykke, der kommer på den færdige kniv. Jeg må bare gøre mig noget mere umage!

Så der bliver igen taget mål.

Billede 723 Har vi set det før? Jo, men denne gang er det for alvor! Det lange 4 mm bor tager ved. Her skal bores ud til tangen.

Billede 724 Og dette materiale er helt anderledes. Det er stabiliseret og smuldet er helt anderledes kort end ikke stabiliseret. Det er lidt som plastik, men stadig lidt som træ. Der er ikke så meget modstand i det, da grundelementet, poplen, der oven i købet er trøsket, er blødere end fra eksemplet fra før, som var mahogni.

Billede 741 Det lange bor er forholdsvist fleksibelt og kan anvendes som fræser ned i hullet, der jo både skal være stort nok og passe, så der ikke rokker rundt. Des længere tid man borer, des større og mere ukontrolleret bliver hullet. Så jeg har lært mig at gøre dette hurtigt og effektivt, fordi det giver det bedste resultat! hellere bruge et for stort bor og lav hullet i en fart, end at stå med et lille bor og lav det langsomt.

Billede 745 Efter lidt masseren med et bor med 1000 omdrejninger i minuttet bliver der alligevel et hul til tangen. Hullet er fint aflangt. Det skal jo ikke være rundt. Om lidt er tangen i.

Billede 750 Her slås - forsigtigt - klodsen på for første gang. Den passer ikke helt, og det skal krattes mere materiale ud.

Billede 767 Og så forsøge igen. Jeg lægger fingrene imellem, for at fornemme om det kommer til at passe. Ved ikke om det er klogt… de kan jo ikke forandre på noget.

Billede 768 Men de kan fornemme, at samlingen stål lidt stille. Så der tages en tungere hammer i brug.

Billede 773. Det hele passer ikke som det skal, så af med det igen…

Billede 779. Jeg kan mærke at klemmeriet skyldes at hullet er en anelse for smalt. Tangen er 4 mm. Boret er 4 mm. Men indbyggede skævheder og det fleksible gør noget inde i hullet. Jeg vælger at sætte et 5 mm bor på bore hullet lidt mere ud. Jeg har brug for fleksibiliteten - og min tålmodighed er ikke til mere finpudseri inde i hullet.

Billede 786 Og straks går det meget bedre!

Billede 787 Så nu kan boremaskinen slukkes.Resten kan tilpasses med en hammer…

Billede 790 Sådan!

Billede 791: Sådan ser jeg ud, når jeg er tilfreds og i egne tanker. Ikke nødvendigvis et kønt syn.

Billede 800 Så skal der bores hul til stiften. Jeg ved der findes en meget smart opstilling, men jeg har glemt hvilket knivblad det findes i, og jeg orker ikke at kikke dem alle igennem, for at finde den rigtige løsning. Jeg tager processen på frihånd, lidt held søges og resten er på gefuhl…

Billede 813 Der er een chance for at det passer. Der er intet at give af, så der bliver kontrolleret og tjekket….

Billede 821 Er der lys igennem, så kan nitten også komme i!

Billeder 825 Bekræfter at jeg er kommet så langt så nitten kan komme i. Det er en fåle lang nitte jeg forsøger mig med her. Der er grund til at tro at den vil bøje alvorligt undervejs…

Billede 832 Og så var der ikke hold i underlaget. Så op på skruestikken.En kortere nitte i og fire velvalgte dask med hammeren.

Billede 833. Sådan! n kniv samlet uden brug af lim. Alligevel 100 % hold på processen.Intet kan rokke sig. Nu mangler kun resten!

Billede 837 Tegning og projekt ligner hinanden. Det ser rigtigt ud. Klø på, Hansen!

Billede 845 Jeg har en kopimaskine i kælderen. Men jeg har også madpapir, der kan bruges til det samme, måske endda bedre! Dels er det et mindre stykke papir, dels er det til at se igennem.

Billede 854 Kopien bliver limet på med 10 sekunderslim. Nogle dråber lagt strategisk rigtigt er fint.

Billede 863 Der er lidt mere materiale at gøre med i klodsen end der i designet var plads til. Jeg vælger at lægge en cm mere på kniven. Det er en stor klinge og det ville være træls at lave et for kort skæfte. Man kan jo altid fjerne, hvis der er for meget…

Billede 866 Sådan! Det bliver den færdige kniv i profil. Lidt slibearbejde og en times tid mere i værkstedet, så er der kniv… Der er nu tilgået 2 timer og 25 minutter siden jeg startede.. Jeg har ikke taget billeder af/i pauser. Billedet er taget 13.30. Dagens første billede er taget kl. 8.45. 4 timer og tre kvarter inde i processen.

Billede 869 Sådan ser min båndsav ud. Af uransagelige årsager glemte kameraet at tage billeder af det arbejde, den udførte: Skar det væk, som var for stort til at blive slebet af.

Billede 875 Her ses kniven inden jeg går i gang. Den røde slibeplade er korn 60. Den kan fjerne materiale. Jeg har en støvsuger lige under sliberen, der tager det meste slibestøv.

Kameravinklen er ikke velvalgt og de næste mange billeder viser blot min nøgne albue… så jeg springer til billede…

Billede 903 hvor jeg med “mit på kniven-måleren” har fundet denne på kniven. Så har jeg lidt jeg kan orientere mig efter. Skæftet er nu færdig i profil. Men bredden af skæftet skal tilnærmes.

Billede 906 Når man har midten, kan man tillægge materiale ens på begge sider af den. Kniven skal være en stor kniv, som godt må blive hen ved 25 mm tyk.

Billede 945 Frontholken er i stål, der bliver ret varmt når det slibes på. Jeg vil ikke have at skæftet bliver brændt af og køler derfor med vand. Klingen kommer i vandet, så her er lidt vådt.

Billede 951 Så er der ved at være slebet ind på begge sider ved fronten.

Billede 959 Så er arbejdet med at gå fra firkantet til 8kantet startet. Jeg tør i første omgang ikke at gå nærmere til fronten end dette.

Billede 973 Så er skæftet ved at være 8kantet.

Billede 978 Svajet ind i enden af skæftet slibes frem ved at bruge rundingen på plansliberen.

Billede 983 Her er et billede af udslibningen. Klart 8 kantet og med hulningen ved enden af skæftet.

Billede 989 viser at der arbejdes lidt med detaljen i enden af kniven.

Slibeskiven kører på 20. år i den hastighed den stod på da jeg fik plansliberen: 1750 omdrejninger i minuttet. Det er en gansk høj fart ude i periferien. Mens den inde på midten jo næsten ikke flytter sig.

Billede 997 Så er kniven færdig på plansliberen.

Billede 1000 Støvsugning af de nære omgivelser. Skidt vokser sig ikke sundt. Så jeg tager hvad jeg sådan kan se. Porten står åben på denne sommerdag: svævestøvet er på vej ud af lokalet.

Billede 1008 Nu starter udslibningen med smergellærred og sandpapir. Kniven bliver spænd urokkeligt fast i mellem de orange kæber, der ikke ridser på klingen.

Billede 1011 Der startes med groft smergellærred. Korn 100. Det kan fjerne ridserne fra slibepladen, der har korn 60 foruden at slibepladen slår en lille bitte smule.

Det forsøges at slibes på tværs af korn 60 ridserne. Når der ikke er flere lodrette ridser er jeg under, hvor jeg skal være.

Billede 1022 Der skal slibes over hele skæftet, og der kan lige så godt tages ved i denne proces. Der skal bruges nogle kræfter - og tid. Sjusk her vil først blive afsløret når skæftet poleres. Og så er der kun igen at starte fra korn 100… Og des længere tid man bruger i de grovere slibninger, des kortere tid kan der faktisk bruges i de finere. Er bunden lagt godt er det lettere at afslutte.

Billede 1028 Inde i hulningen kommer smergellærredet ikek af sig selv, så der skal anvendes tommelfingerteknikken, hvor der presses på mens smergellærredet trækkes igennem.

Billede 1031 Der skal hele tiden mærkes efter om der dannes ujævnheder og nye hulninger. Derfor en følt hånd på det fremtidige skæfte.

Billede 1038 Så vendes kniven, og der findes en halv kniv, der nu skal slibes.

Billede 1048 viser at filen også kan bruges i denne fase. Filen kan - som tidligere nævnt - lave noget lige. Det er der brug for på mavesiden af denne kniv.

Billede 1057 Så kan der skiftes til smergellærred korn 220. Alle ridser fra korn 100 skal nu væk. Der slibes igen - når det lykkes - modsat sliberetningen fra korn 100. Så nu skal der kun være ridser der vende den anden vej.

Billede 1069 Så er smergellærred korn 220 ved at være i mål.

Billede 1084 Så kan ses at der er skiftet til sandpapir korn 400. Allerede nu er der kommet mere af træstrukturen frem, hvor sandpapiret har fået fat. Samtidigt kan ses, hvor der ikke er blevet slebet. Der hvor ridserne fra korn 220 gør skæftet lyst, er der ikke slebet - endnu.

Billede 1095 Lige midt i billedet ses en slem rest fra plansliberen. Det betyder ikke så meget her - det vil du se i de næste processer, for de ridser kommer væk på et andet tidspunkt. Men det er et eksempel på at man først når man kommer langt op i slibningen kan se de helligdage man har skabt på et tidligere tidspunkt.

Sjuuuv! Sandpapiret har lige sluppet, og man kan se støvet hænger i luften. Korn 400 som slibes med her evner at slibe så meget af, at det kan ændre på konturer og former. Finere end 400 fjerne kun ridser.

​​

Billede 1101 Bagenden skal ikke glemmes.​

Billede 1108 Så er jeg kommet til sandpapir korn 800. Ind i fordybningen og starte. Tommelfingeren på pres på og igen på tværs af foregående retning.

Billede 1113 Nu begynder skæftets træ at træde frem. Endnu mangler korn 1500 og poleringen… men det nærmer sig.​

Billede 1118 Og så er 1500 ved at være på plads.

Billede 1121 Prøv at se på enden af skæftet. Der er fæle ridser fra plansliberen! De kan tages nu med korn 400 og så et par hurtige strøg. Men det er først nu, at de er til at se. Men nu skriger de så til gengæld også i øjnene!

Billede 1127 Så poleres der. Der er kanaubavoks på kludeskiven og den får lige en tur, så jeg kan fornemme resultatet….

Jeg har kameraet til at tage en masse billeder af kniven og mig, men zoomen var sat på 125 - og ikke et eneste af billederne havde hverken kniven eller mig i billedet.

Du får et senere billede som kompensation

I går blev knive færdig. Ikke? Jeg tog tæt på 1200 billeder. Svarende til 5 timers koncentreret arbejde. Så var kniven færdig. Eller det vil sige, nu er første del færdig.

Fronten blev lavet i fint stål. Slebet ud tilpasset og sat sammen, så det ikke kunne rokke sig. Meget præcis tilpasning. Det var helt bevidst. Skæftet blev tilpasset og sat sammen med en stift. Det var meget bevidst. Og så blev skæftet slebet nogenlunde rigtigt ud. Poleret og gjort færdig.

Men kniven og processen er l a a a n g t f r a færdig!

I den kommende proces skiller jeg kniven ad igen. Tilpasse frontholken. Lave file work, hærder og samler kniven påny, for så at slibe den op igen. Det vil også tage tid.

Lad mig komme i gang!

Se 3. del her